Vi søger en advokat eller advokatfuldmægtig

05.11.2025

Hos Civitas bliver du en del af et stærkt team af specialister inden for offentlig ret, hvor vi løbende drøfter og sparrer om løsningen af den enkelte opgave og samtidig har fokus på udvikling af offentlige løsninger.

Stillingen

Du kommer til at:

  • Rådgive offentlige myndigheder og selskaber mv. om komplekse juridiske spørgsmål
  • Udarbejde notater, kontrakter og processkrifter
  • Deltage i retssagsbehandling og behandling i øvrige tvistenævn

Arbejdet er alsidigt og udfordrende, og du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i tæt samarbejde med nogle af landets dygtigste jurister.

Om dig

Vi søger en kollega, der har en stærk faglig profil og stor interesse for offentlig ret, og som har et ønske om at arbejde med sager, der har samfundsmæssig betydning. 

Du har gode formuleringsevner, og du er en udpræget holdspiller, der – ligesom os – værdsætter at arbejde sammen om opgaveløsningen og tror på, at vi derigennem opnår de bedste resultater for vores klienter. 

Erfaring med offentlig ret fra et advokatkontor eller fra en offentlig myndighed er en fordel, men ikke et krav.

Om Civitas Advokater

Civitas er et af landets førende specialistkontorer inden for bl.a. offentlig ret, hvor vi rådgiver kommuner, regioner, offentlige selskaber, ministerier og styrelser om komplekse juridiske problemstillinger. Vores arbejde spænder fra klassisk forvaltningsret og kommunalret til bl.a. forsynings- og ledningsret, miljø- og planret, kontraktret, erstatningsret og databeskyttelse. 

Inden for vores specialer yder vi juridisk rådgivning og sparring til vores klienter, konkret konfliktløsning samt retssagsbehandling i alle instanser. Udover offentlige myndigheder bistår vi også selskaber, foreninger og private indenfor tilsvarende områder.

Vi arbejder sammen som et hold om de enkelte sager, hvilket sammen med vores specialistviden er med til at gøre os til et af de fagligt stærkeste advokatfirmaer inden for vores fagområder. 

Hos os får du en hverdag, hvor juraen gør en forskel for samfundet, og hvor faglig kvalitet, samarbejde og ansvarlighed går hånd i hånd.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser mv. til kkv@civitas.dk

Frist
24. november 2025, kl. 12

Lokation
Vester Voldgade 9
1552 København

Kontakt
Spørgsmål kan rettes til

Sigrid Kjærulff
smk@civitas.dk
50 77 84 14

Rasmus Blaabjerg
rbl@civitas.dk
26 19 77 47

 

Se stillingsopslaget her

 

 

Tilbage

keyboard_arrow_up